Blog Image

Sejdelin Family Blog

About the Blog

Holidays, school, work, sports, leisure, music, culture, financials, politics, thoughts and reflections, happy events and valuable memories


New York

USA East Coast 2015 Posted on 09 Aug, 2015 18:16:16

Vi kom til vore lejligheder på New Jersey torsdag ved middagstid. Turen op fra Washington tog ca 4 timer. Bortset fra en gps der var lidt utilregnelig ingen problemer.
Vi har valgt at bo på Jersey siden, da det er langt mere familievenligt end Manhattan. 2 gode store lejligheder med udsigt til Frihedsgudinden og New Yorks skyline. Så fås det ikke bedre. Lejlighederne har fine køkkener og stort fælles pool område, fitness, Lobby, og meget andet. Vi står på området ved World Trade Center på 6 minutter med Undergrundsbanen. Meget praktisk. Bilen dur ikke til noget i dette tætbefolkede område. Den er afleveret.

1. dag i NY tog vi en tur til toppen i One World Tower. Blev indviet for få uger siden. Det mest fantastiske view ud over byen. Placeret på pladsen hvor de 2 tårne blev angrebet i 2001, og rejst som et modsvar til den frygtelige hændelse som for 14 år siden !! bragte en hel verden i forfærdelse, da 2 indenrigsfly blev kapret af Al Qaida terrorister, og dirigeret ind i de 2 tårne, som hidtil havde været symbolerne på NY rolle som en financiel magtfaktor. I samme ombæring var vi forbi 9/11 Memorial, en mindeudstilling som gør rede for hændelserne på denne dag. Det var en meget meget stærk oplevelse for os alle. En åben og hudløs ærlig beretning fra mange 1. hånds vidner. Man har svært ved at forstå hvad det er der kan få nogle mennesker til at foretage en sådan handling. Mange går stadig rundt med tårer i øjnene når de besøger de 2 monumenter ved World Trade Center. Vores børn har været enormt nysgerrige og interesserede i de begivenheder der udfoldede sig 11. sep 2001. De forstår simpelthen ikke at dette er en del af den verden vi lever i. Ikke underligt. Vi andre forstår det heller ikke. Men vi har forsøgt at forklare det, så vidt som muligt.

New York er en dejlig afslutning på vores ferie langs den amerikanske østkyst. Der er så meget at se, så mange indtryk der skal bearbejdes og som skal have lov at aflejre sig. Mangfoldighed, kaos, godt humør, humor, sarkasme, skyggesider, storslået. Nogle af de ord man kan knytte an til. Vi har besøgt og studeret området omkring World Trade Center, været på sejlads til Frihedsgudinden, beskuet NY fra søsiden, taget Wall Street tyren ved hornene, set Empire State og Rockefeller Center. Inden vi imorgen pakker kufferten, vil vi også have slået vejen forbi butikkerne på 5th avenue, og fået en slapper i Central Park. Sidste aften skal vi spise på Fridays og lige nå forbi lysreklamerne på Times Square, når solen er gået ned.

Vi har haft en dejlig ferie. Vi glæder os til at se venner og familie igen. OG Smilla ?



Go to Washington !

USA East Coast 2015 Posted on 05 Aug, 2015 23:58:30

2 store køredage bragte os gennem 5 stater med en enkelt overnatning i Savannah undervejs. Det har været et par behagelige rejsedage uden de store trafikale udfordringer, infrastrukturen herovre fungerer perfekt.
Georgia, South Carolina, North Carolina, Virginia er blevet passeret siden vi forlod Florida, og nu har vi så haft camp i hjertet af Washington DC de seneste 3 dage. Vi bor på Hyatt Hotel, blot ca 300 m fra Det Hvide Hus. Da vi kom hertil mandag aften, blev vi anbefalet at parkere det store skrummel af en bil i udkanten af byen, da der ikke fandtes tilstrækkelig store p-pladser i centrum. Det endte dog med at vi fik lov at parkere 3 dage lige udenfor hotellets indgang ✌

Vi kom dog ioevrigt en smule uheldigt ud af Orlando. Aftenen foer afgang, lykkes det Kim at laase noeglerne til bilen inde ,,,, i bilen ??? ,,, det kostede 3 timers ventetid paa en seven eleven tank plus et lille fee paa 1200 kr at komme videre.

Men heldigvis har Washington vist sig at vaere en ganske suverean oplevelse. Storslaaet og paa sin egen unikke maade, findes der en betragtelig maengde af sevaerdigheder, der samler den amerikanske kultur og historie, i en oplevelse, der er alle forundt. Det er ganske betagende, at kunne faa et blik af det hvide hus, og inden for en radius af 2 km kunne bevaege sig til Capitol Hill (regeringsbygning/kongressen som huser baade senatet og repraesentanternes hus), Washington monumentet, Lincoln Memorial, Arlington Kirkegaarden og Pentagon. Vi har faaet rundvisninger i baade Capitol og Pentagon, og det var som at maerke historiens vingesus, at gaa en tur paa Arlington National Cemetery, hvor JF Kennedy ligger begravet med sin hustru og 2 boern. Millitær kirkegaarden favner over 250000 amerikanere der har været i krig for USA; herunder Korea, Vietnam, world war 1 + 2.
Faldne amerikanske soldater begraves fortsat på Arlington.

Vi har snakket en del om den historie der har skabt amerikas forenede stater, borgerkrigen, praesidenterne og deres betydning. Ikke mindst Lincoln, som stod fadder til slaveriets ophoer, og som til sidst maatte lade livet, for at stå fast på denne holdning. Hvor er det tankevækkende at man trods alt kunne forene dette kæmpe land, med så forskellige interesser, i en samlet enhed. Men man mærker også igen og igen den stolthed der ligger i den enkelte amerikaner, over at dette har kunnet lade sig gøre. Stolthed og loyalitet for flaget, kombineret med en stor imødekommenhed overfor udlændinge.

George Washington lagde navn til byen, Capitol blev påbegyndt i starten af 1800 tallet, brændt ned af englænderne i 1814, men genopbygningen startede 2 år senere. Abraham Lincoln president no 16 og Kennedy no 35, iøvrigt fortsat den yngste valgte præsident i en alder af 44 år. Trods kun 2 år på posten, han blev skudt i Dallas i 1963, er hans popularitet bare steget og steget efter hans død. Gravstedet besøges fortsat massivt idag, så mange år efter. Hustru Jacqueline døde 1994, ligger ved hans side. Iøvrigt hende der besluttede at JFK skulle begraves på Arlington, og ikke i Boston hvor han kommer fra: “He belongs to the people” var hendes ord.

Washington er ganske enkelt et besøg værd!



Orlando

USA East Coast 2015 Posted on 01 Aug, 2015 22:55:02

Orlando er en by på størrelse med Aarhus og er vel mest kendt for sine enorme turist attraktioner i form af Sea World, Disney World og Universal Studios. Ingen af disse skal vi dog besøge i denne omgang.

Til gengæld slog vi vejen forbi Everglade, et vådområde (sump) på 1900 km2, på vej til Orlando. Her fik vi en tur med airboat så vi kunne nærstudere alligatorer og andet interessant, som nu trives under disse forhold ? Det var psycho-paul vi havde faaet som kaptajn paa dagen, han gjorde en dyd ud af at jage en skraek i livet paa alt og alle.

I Orlando bor vi paa Hilton Hotel, et godt sted, som vi ogsaa oplevede i Las Vegas sidste aar. Under vort ophold her, har vi haft en dag paa jetski og paddleboards. Jetski var en kaempe oplevelse, ungerne og far kunne ikke faa nok – det skal vi snart proeve igen!
Turen er ligeledes gaaet forbi Cape Canaveral og Kennedy Space Center. En interessant oplevelse, men ogsaa noget amerikaniseret fremstilling. De vil gerne fortaelle historien om hvor meget rumforskningen har betydet for de seneste 30 aars teknologiske kvantespring. Det er formentlig langt hen ad vejen korrekt, men man sidder lidt med en foelelse af at vaere taget som gidsel i en noget ensidsig fremstilling, som primaert har til hensigt at stille USA i et meget positivt lys. Og forsvare de kaempe budgetter der stilles til raadighed for den fortsatte rumforskning. Naa,, men lad os nu se om vi naar til Mars inden 2030, som de stillede os i udsigt.

Aquatica er et enormt vandland som vi besoeger idag, vores sidste dag i Orlando. Mens jeg sidder og skriver, staar det ned i staenger udenfor. Naar der falder eftermiddagsregn i disse omraader, saa taler vi 30-40 mm vand paa 20 min. Idag har det bare regnet i 2 timer i streg. Saa det er en noget vaad fornoejelse. Saa er det godt det trods alt er et vandland vi er i.
Imorgen har vi en lang koeretur paa programmet, next stop Savannah.



Key Largo / Key West

USA East Coast 2015 Posted on 29 Jul, 2015 04:36:00

Efter 3 dages badeferie på Miami Beach fik vi hentet vores bil og tog den første bid af de forestående 2000 km køretur langs US Eastcoast.

Florida Keys er en ørække som strækker sig mod vest ind i den mexikanske golf. Mere end 800 øer, 65 af dem er beboede. De 2 største er Key Largo og Key West, førstnævnte er vores base og Key West beses på en 1 dags tur.

Vores Hotel – Hampton Inn (Key Largo) har en ganske fin beliggenhed, med egen strand. Fantastisk at sidde her og kigge ud over vandet en tidlig morgenstund, eller en sen aften. Ungerne sprang selvfølgelig i allerede første aften, og der gik ikke længe inden de svømmede rundt med søkøerne! Iøvrigt blev området den første aften besøgt af en giganstisk myggesværm, så alle der havde taget plads udenfor i liggestolene, måtte fortrække til hotelværelserne. At naturen og dyrene på disse kanter bare ikke kan sammenlignes med DK, fik vi et nyt eksempel på dag 2, da en betragtelig samling leguaner gjorde sit indtog på hotellets p-plads ?

Køreturen fra Key Largo til Key West var af et par timers varighed, men sikke et skue. Det er vand, vand og atter vand til alle sider. Fyldt med overdådig natur, og afslappede indfødte og turister af alle nationaliteter, der først og fremmest nyder deres passion for sol, sommer og vandsport ,,, kæmpe motorbåde, jetski.

Key West er blandt andet kendt for at være et af Ernest Hemmingways foretrukne opholdsteder gennem sit liv (specielt i 1930 erne). Når man oplever byen den dag idag, forstår man hvorfor. Trods masser af turister, fornemmes en helt speciel atmosfære, i de intime gader, med de gamle og særprægede huse. Man føler sig hensat til noget der må være USA i 1950-1960.
Vi fik travet Duval street (indkøb) og taget billede ved Southernmost Point (sydligste punkt, 90 miles til Cuba). Vi sluttede dagen med solnedgangen, som desværre var lidt dækket af skyer. Men det kunne ikke ødelægge indtrykket af et helt fantastisk sted.

På vores sidste dag i Florida Keys, har vi idag snorklet på et koralrev ud for John Pennekamp. For os drenge var det første gang det skulle afprøves, så det brugte vi lige ca 5 min på at lære. Vi så ikke meget til pigerne, de var som delfiner i vandet (karla, selma og bjørg), asger og far måtte klare turen i vores eget tempo. Men det ændrer nu ikke ved at vi så den største fisk. En Barracuda på et par meter vil jeg tro – eller måske VAR det en haj art !
??



Miami

USA East Coast 2015 Posted on 25 Jul, 2015 01:20:06

Det subtropiske kystklima rammer os i ansigtet som en våd dyne, da vi skridter ud af lufthavnens behagelige airconditionerede rammer. På en gang facinerende og lettere ubehageligt.

Vi bor på Casa Victoria, et mindre hotel på den “forkerte” side af Washington Ave – altså ikke helt ned til kysten. Men det er nu fint, da der er mere af den lokale stemning, end langs restauranter og barer på Ocean Drive.

Miami er en relativ ung by (1896), men har været udsat for en eksplosiv befolkningsvækst i sin korte levetid. Den tog for alvor fart i forlængelse af årene som US military base under 2. verdenskrig, og blev forstærket af 3,5 mio cubaneres tilkomst ifm Fidel Castro kommunistiske styre i 1960’erne. De mange cubanske flygtninge var med til at udløse et stort fald i huspriser op gennem 60’erne. Prisfaldet gjorde dog, at mange ældre amerikanere op igennem 70’erne faldt for Florida og Miami området, og det blev et tilflugsted for pensionister, der nød kombinationen af klima og billige huse.
Huspriserne er dog ikke længere i bund. På vores rundfart idag kom vi forbi flere af husene i den dyre ende af skalaen. 25000 dollar per overnatning, naturligvis med plads til din båd i baghaven!!

Den stor emigrering af cubanere i 60’erne har bevirket at Miami idag er en multinational by, med Little Havannah som et spændende omdrejningpunkt for kultur og kulinariske oplevelelser. Der langes både kæmpe cigarer og kølende Mohitoer over disken. Vi havde dog mere lyst til en flaske kold vand, efter at have siddet og stegt 2 timer på toppen af sightseeing bussen ?

Miami er et knudepunkt i mange henseender. 500t turister besøger hver uge verdens største havn for krydstogtskibe!! Og på den mere kommercielle front kan tilføjes, at al US eksport til bl.a Latin Amerika, afskibes herfra. På vores rundtur idag, var Maersk containerne meget synlige på havnefronten.

Miami Beach er virkelig en af de smukkeste og største sandstrande man kan forestille sig. Wauwww, hvor er den fed! Vi tog en strandtur i aftes efter flyveturen, det var ren terapi til en rejsetræt krop. 30 grader kl 19.30. Så fås det vist ikke bedre ,,,,

Tilbage er der bare at sige ,,, Miami Vice, Crocket & Tubbs – det er ligeså lækkert her i virkligheden ?



Rejseplan USA 2015

USA East Coast 2015 Posted on 18 Jul, 2015 23:29:23

23 Juli: Miami, ankomst – hotel Casa Victoria Orchid
24 Juli: Miami, strand, sightseeing – hop on / hop off
25 Juli: Miami, strand, sightseeing – hop on / hop off
26 Juli: Miami –> køre til Key Largo, strand – hotel Hampton Inn Key Largo
27 Juli: Key Largo, heldagstur til Key West
28 Juli: Key Largo, John Pennenkamp snorkling, glasbåd, strand
29 Juli: Key Largo –> køre til Orlando, på vejen Everglades Alligatorfarm, Airboat – Hotel Hilton
30 Juli: Orlando, outlet, Jetskiing
31 Juli: Orlando, Kennedy Space Center
1. Aug: Orlando, Aquatic Water Park
2. Aug: Orlando –> køre til Savannah – se den historiske bydel (borgerkrig) – hotel Embassy Suit
3. Aug: Savannah –> køre til Washington (køredag 8,5t) – hotel Hyatt Place
4. Aug: Washington, White House, Lincoln Statue, Capitol Hill
5. Aug: Washington, Arlington, Pentagon rundtur
6. Aug: Washington –> køre til N.Y – hotel Park Avenue Suites
7. Aug: New York, Wallstreet, Ground Zero, 9/11 Museum, World One Tower, Battery Park
8. Aug: New York, Hop on / hop off, downtown cruise til Frihedsgudinden
9. Aug: New York, Brooklyn Bridge, Central park, måske Empire + China Town
10 Aug: New York, shoppe Newport Centre, slappe af, hjem aften kl 21.55
11 Aug: Billund kl 14.30