2 store køredage bragte os gennem 5 stater med en enkelt overnatning i Savannah undervejs. Det har været et par behagelige rejsedage uden de store trafikale udfordringer, infrastrukturen herovre fungerer perfekt.
Georgia, South Carolina, North Carolina, Virginia er blevet passeret siden vi forlod Florida, og nu har vi så haft camp i hjertet af Washington DC de seneste 3 dage. Vi bor på Hyatt Hotel, blot ca 300 m fra Det Hvide Hus. Da vi kom hertil mandag aften, blev vi anbefalet at parkere det store skrummel af en bil i udkanten af byen, da der ikke fandtes tilstrækkelig store p-pladser i centrum. Det endte dog med at vi fik lov at parkere 3 dage lige udenfor hotellets indgang ✌

Vi kom dog ioevrigt en smule uheldigt ud af Orlando. Aftenen foer afgang, lykkes det Kim at laase noeglerne til bilen inde ,,,, i bilen ??? ,,, det kostede 3 timers ventetid paa en seven eleven tank plus et lille fee paa 1200 kr at komme videre.

Men heldigvis har Washington vist sig at vaere en ganske suverean oplevelse. Storslaaet og paa sin egen unikke maade, findes der en betragtelig maengde af sevaerdigheder, der samler den amerikanske kultur og historie, i en oplevelse, der er alle forundt. Det er ganske betagende, at kunne faa et blik af det hvide hus, og inden for en radius af 2 km kunne bevaege sig til Capitol Hill (regeringsbygning/kongressen som huser baade senatet og repraesentanternes hus), Washington monumentet, Lincoln Memorial, Arlington Kirkegaarden og Pentagon. Vi har faaet rundvisninger i baade Capitol og Pentagon, og det var som at maerke historiens vingesus, at gaa en tur paa Arlington National Cemetery, hvor JF Kennedy ligger begravet med sin hustru og 2 boern. Millitær kirkegaarden favner over 250000 amerikanere der har været i krig for USA; herunder Korea, Vietnam, world war 1 + 2.
Faldne amerikanske soldater begraves fortsat på Arlington.

Vi har snakket en del om den historie der har skabt amerikas forenede stater, borgerkrigen, praesidenterne og deres betydning. Ikke mindst Lincoln, som stod fadder til slaveriets ophoer, og som til sidst maatte lade livet, for at stå fast på denne holdning. Hvor er det tankevækkende at man trods alt kunne forene dette kæmpe land, med så forskellige interesser, i en samlet enhed. Men man mærker også igen og igen den stolthed der ligger i den enkelte amerikaner, over at dette har kunnet lade sig gøre. Stolthed og loyalitet for flaget, kombineret med en stor imødekommenhed overfor udlændinge.

George Washington lagde navn til byen, Capitol blev påbegyndt i starten af 1800 tallet, brændt ned af englænderne i 1814, men genopbygningen startede 2 år senere. Abraham Lincoln president no 16 og Kennedy no 35, iøvrigt fortsat den yngste valgte præsident i en alder af 44 år. Trods kun 2 år på posten, han blev skudt i Dallas i 1963, er hans popularitet bare steget og steget efter hans død. Gravstedet besøges fortsat massivt idag, så mange år efter. Hustru Jacqueline døde 1994, ligger ved hans side. Iøvrigt hende der besluttede at JFK skulle begraves på Arlington, og ikke i Boston hvor han kommer fra: “He belongs to the people” var hendes ord.

Washington er ganske enkelt et besøg værd!