Vi ankom til Yosemite ad indgang fra vest og kørte mod dalen til vores telt lejr i Curry Village. Det er et imponerende område som faktisk i år har fejret 150 års dag for sin etablering. Nationalparken blev dog først i 1984 udpeget som verdensarvsområde.

Yosemite er primært kendt for sine gigantiske granitklipper og vandfald. Grundet ekstrem tørke i og omkring Nevada, var langt de fleste vandfald dog udtørret her i Juli måned. Lidt ærgerligt vi ikke fik den fornøjelse.

Vi skulle have haft 2 overnatninger i Curry Village teltlejren. Men – det viste sig at være Roskilde Festival lignende forhold, med masser af larm og støj til meget sent på aftenen. Det fik os til at droppe den 2. overnatning og i stedet vende snuden mod Vacaville en dag før beregnet.

Yosemite er en oplevelse i sig selv, men kombinationen af ekstrem varme og vanskelige overnatningsforhold, gjorde det til en lidt blandet fornøjelse. Måske er vi blevet for gamle, måske har vi bare været der hvor det var sjovt at ligge i telt, sove i ske med 5000 andre, lytte til rap-musik til ud på natten, blive underholdt af ungt par der højlydt dyrkede hinanden, harke støv op af halsregionen hvert 5. minut, kigge forgæves efter en kold vandflaske ,,,,,

,,, måske er vi bare for godt vant ,,,,

SO BE IT!

http://da.m.wikipedia.org/wiki/Yosemite_National_Park