Blog Image

Sejdelin Family Blog

About the Blog

Holidays, school, work, sports, leisure, music, culture, financials, politics, thoughts and reflections, happy events and valuable memories


Hollywood Boulevard

USA West Coast 2014 Posted on 21 Jul, 2014 05:06:01

LA er den værste trafikale udfordring i hele USA. Også idag hvor vi tog på Hollywood Boulevard for at gå på Walk of Fame.
Og når vi er ved Walk of Fame, vidste I at det koster 30.000 dollar at få sit navn i en stjerne på fortovet ,,, en række skuespillere, som Brad Pitt, Angelina Jolie, Julia Roberts, har faktisk valgt at sige nej til at blive eviggjort på denne måde. Beløbet går til velgørenhed, men de nævnte skuespillere mener ind til videre at de kan støtte på bedre måder. Og NEJ Kent, Clint Eastwood har heller ikke en stjerrne. Det er til stor forundring for mange herovre.

Vi havde booket en bustour som tog os rundt i byen for at se filmstudier m.m. Vi så sågar det hus fra slutscenen i Pretty Woman, hvor Richard Gere holder i sin åbne cadillac og kalder Vivian ud på altanen (Julia Roberts).

Hollywood skiltet blev fotograferet på afstand. Vi forsøgte at komme tættere på senere på dagen, men måtte opgive pga trafikken. Af samme årsag kørte vi ikke i Beverly Hills, til en vis fortrydelse for ungerne (ihvertfald de ældste) ,,, men det ville have taget det meste af en dag, uden garanti for at se noget som helst nævneværdigt. I stedet fik vi gjort de sidste indkøb, og det vakte også en vis tilfredshed – vi fik det vi manglede.

En lille sjov ting. Mellem de 2 mest kendte gader i LA, Hollywood Boulevard og Sunset Boulevard (de er parallelle), går en mindre gade helen vejen gennem LA.
Den hedder såmænd Selma Avenue ,,,,



Solvang m.m

USA West Coast 2014 Posted on 21 Jul, 2014 04:24:59

Er Solvang et opreklameret stunt eller er der alligevel oprigtig dansk hygge at finde i denne lille Californiske flække ?

At dømme efter trængslen er der bestemt noget at komme efter. Byen var et tilløbsstykke, der var ingen P pladser at finde, og der var et rend af mennesker. Og egentlig var det okay. Mange danske stednavne, bagerier, vindmøller, HC Andersen parken, dansk brygget øl, julehuset og meget mere ,,,

Solvang blev grundlagt af nogle danske lærere i 1911 og har godt 5000 indbyggere. Det er jo ingenting. Men i sommerperioden er den meget populær som udflugtsmål, og det ER faktisk rigtig hyggeligt med de mange danske flag og bindingsværkshusene. MEN vanvittig dyrt er det også! Knud Erik mente vi skulle prøve at købe lidt wienerbrød hos danske bager Olsen.
2 wiener stænger – 150 kr. Værsgo at betale ,,,

På det sidste stykke mod LA, kørte vi over Santa Barbara, Santa Monica og Malibu Beach. Fantastisk oplevelse. Er I klar over hvor mange kendte der bor i Malibu Beach ?
Jeg nævner i flæng, PAMELA ANDERSON, Bruce Willis, John Travolta, Sting, Sylvester Stallone, Brad Pitt, Jack Nicholson, Richard Gere, Jennifer Aniston ,,,,

Nå – de var desværre ikke hjemme da vi kom forbi