Blog Image

Sejdelin Family Blog

About the Blog

Holidays, school, work, sports, leisure, music, culture, financials, politics, thoughts and reflections, happy events and valuable memories


Monterey via Stanford Uni og Silicon Valley

USA West Coast 2014 Posted on 18 Jul, 2014 08:58:31

Vi har idag forladt SF og kørt syd på mod Monterey. Monterey er vores første rigtige bekendtskab med Stillehavs kysten, hvor vi her sidst på eftermiddagen har siddet på stranden og set bølgernes skvulpen, på en vesterhavslignende sandsstrand.

På dagens køretur slog vi vejen forbi 2 seværdigheder.

Stanford University og det gigantiske campus område må være enhver studerendes drøm. Sikke faciliteter. Grundlagt af Leland Stanford i 1891 – han var en af 4 mænd der fik tilladelsen til af drive jernbane mellem øst og vest USA. Det skabte han en formue på. Så han tænkte han måtte give noget igen. Det er så sandelig lykkes. Ikke underligt at Stanford University er et af verdens mest eftertragtede universiteter.

Silicon Valley lå lige for på vores rute ned mod Route 1, og det var derfor fristende at slå vejen forbi for at se hovedkvartererne for en række af verdens førende selskaber. Apple, Hewlett Packard, Linked IN, Intel m.fl. fik vi set ,,,

Der var ca. 15 min kørsel mellem Stanford University og Silicon Valley. 15 min kørsel mellem skolen og den fremtidige arbejdsplads for de kvikkeste hoveder ,,



Alcatraz – 1259

USA West Coast 2014 Posted on 18 Jul, 2014 08:36:46

BREAK THE RULES AND YOU GO TO JAIL
BREAK THE RULES IN JAIL AND YOU GO TO ALCATRAZ

Fange nummer 1259 – William Baker – gav os en helt speciel mindeværdig oplevelse af den tidligere fangeø.

Da vi sejlede til øen tirsdag eftermiddag havde vi ikke en ide om at vi kort efter rent faktisk skulle møde en tidligere fange på øen. William havde skrevet en del gummichecks i en lang periode og røget ud og ind af fængsler – men den reelle årsag til at han kom til Alcatraz, var 3 på hinanden følgende flugtforsøg, fra andre amerikanske fængsler. Han sad på Alcatraz i perioden 1957-1960.
Nu har han skrevet en bog om oplevelserne, den købte vi naturligvis og fik den signeret af den flinke ældre herre. Han mente vi måtte nedstamme fra vikingerne, og fortalte ihærdigt om hvilken stormagt Danmark engang havde været. Jo – vidende var han.

Alcatraz var en kæmpe oplevelse! Råt for usødet fik man et førstehåndsindtryk af datidens fængselsliv og metoder. Celler der ikke ville være godkendte som hundehuse i lille DK, en ø hvor de værste forbrydere af slagsen fik lov at riste, mens de måske kom på bedre tanker. Al Capone, Robert Franklin, James Bulger er nogle af bæsterne der har logeret der.

Hvor var det også dejligt at fornemme børnenes spørgelystne nysgerrighed på øen. Alle sten blev vendt, og vi forsøgte at finde så mange svar som vi kunne ,,,

Officielt er der aldrig nogle for hvem det er lykkes at flygte fra øen. Dog er 3 meldt savnet tilbage i 60erne. Der var tale om et flugtforsøg, men de er aldrig set siden, og det menes at de måske er druknet på deres vej ,,,

William Baker afbildet nedenfor ,,



San Francisco

USA West Coast 2014 Posted on 18 Jul, 2014 08:05:20

Byen har med sine knap 1 mio indbyggere flere fantastiske seværdigheder. Vi kørte ind i byen via Bay Bridge (og ikke Golden Gate), men det gav ikke et mindre imponerende indtryk. Vi kunne se Golden Gate i horisonten og Alcatraz ligge som en fæstning i vandet.

Vi havde værelser på et mindre hotel – San Remo – nær havnefronten på Fishermans Warf. Praktisk at være inden for gå afstand af de centrale seværdigheder i downtown.

Men inden vi nåede på plads på hotellet, fik vi stiftet bekendtskab med både de ekstremt stejle gader, cabel cars, Lombard Street (verdens mest kurvede vej) og Chinatown. Alt sammen i vores egen minibus !! ,,, det fordrer altså tæt på den store fyrværker eksamen, at styre køretøjet rundt i de smalle, kurvede og bakkede gader i San Francisco smiley

San Francisco er en by med mange ansigter. Vi oplevede de smukkeste og mest ikoniske steder, men også en by med ualmindeligt mange hjemløse og tiggere på gaderne. Det sidste efterlader et ret dybt indtryk på os alle. Parker, indgangspartier, ventilationer (overskudsvarme) – alle steder søgte de ly.
Det virkede som om de altid havde været der, og som om de altid ville være der ,,, en noget trist bagside af medaljen.

Golden Gate blev vores sidste indtryk af San Francisco kort inden vi forlod byen. Altså det er jo bare en hængebro – det der gør den speciel er nok den små-orange farve som giver det rødlige skær, også på lang afstand. Imponerende syn.



Vacaville

USA West Coast 2014 Posted on 18 Jul, 2014 03:17:38

Vi bor på Hampton Inn, et sted som overrasker meget positivt.

Vacaville er en by der ligger 1,5 times kørsel nord for San Fransisco, ca 90.000 indbyggere og dermed dobbelt Silkeborg størrelse. Byen huser 2 store amerikanske statsfængsler.

Vi slog vejen forbi Vacaville primært for at besøge Anna Maries bror Jens, som har boet i USA siden han var 19, altså i ca 45 år. Vi var inviteret til uformel sammenkomst og spisning.

Det var en dejlig oplevelse at besøge Jens og Paula, samt 2 af deres 3 børn Eric og Amy m familier. Gæstfrie var de, og gensynsglæden var til at fornemme. Vi havde nogle hyggelige timer, hvor der blev snakket, spist og spillet diverse. Både Amy og Eric havde børn som matchede vores unger, og der blev udkæmpet DK vs. USA i både WII, fodbold (soccer) og vandkamp. Ret sikker på Danmark vandt !

Dejlig aften og super for børnene at komme ud og være sammen med almindelige US-borgere i et amerikansk hjem. God og sund kontrast til de seneste ugers hotel liv.