På vej til Yosemite National Parc kørte vi igår igennem Death Valley.
Death Valley er kendt for sin ekstreme hede med temperatuer omkring 50 grader celsius. Det mærkede vi på egen krop igår. Sikke en stegepande det var.
Dalen er 100 m under havoverfladen på det laveste punkt og er det varmeste sted på jorden undenfor Afrika.
Når man kører igennem Dødens Dal har man ikke sin aircondition kørende på max, simpelthen fordi det ville være katastrofalt hvis bilens kølesystem brød sammen.
Vi har overnattet i den lille bjergby Bishop inden turen om et par timer går videre til Yosemite. Asger og Karla har sovet 10 timer i streg i nat – varmen har været hård ved dem.