Havde faktisk frygtet at køre ind i Vegas med det skrummel af en bil vi har. Men det skulle vise sig at være helt ubegrundet. God plads, brede veje, mange P-pladser.
Syndens by pumper derudaf 24 timer i døgnet. Man får rigtig fornemmelsen heraf når man tager en aften gåtur nedaf the Strip, forbi alle Casino hotellerne Circus Circus, The Mirrage, Luxor, Bellagio, Ceasars Palace, Treasure Island, Paris, NewYork NewYork. Sikke et skue. Har sjældent set noget så flot og storslået i andre storbyer.
Om natten er alt viet til underholdning, spil, druk og øvrige aktiviteter syd for bæltestedet. Om dagen er der kastet mange milliarder i at skabe et indkøbsmekka for de mange turister der hver dag året rundt besøger byen.
Er meget positivt overrasket over Las Vegas. Storslået! ,, her slår fantasien ikke til. Det er som en stor karrussel der kører 24-7, letpåklædte kvinder, pumpede mænd, fede koncerter, gøgl og gejl, der er tænkt på det hele.
Jeg snakkede med en amerikaner i San Diego og fortalte ham vi skulle 4 dage til Vegas, hans replik var “glæd jer, det bliver en kæmpe oplevelse – men efter 4 dage, så forlader I også Vegas med hænderne over hovedet, og er glade for at skulle videre fra denne gale by”
,,, der er nok noget om det – trods alt.
Men lige nu har vi ikke fået nok.